23.10.05

Sikkert at handle på nettet?

Forbrugerstyrelsen ( www.forbrug.dk ) vil gerne have os til at tro, at det er sikkert at handle på Internettet. De skriver i deres nyeste kampagne:

Du bør altid betale med kreditkort, når du handler på nettet. Det sikrer, at du kan få pengene tilbageført, hvis du aldrig modtager varen.

Det er i og for sig også korrekt. Men de glemmer at tilføje, at det er besværligt at få pengene tilbage. I en sag jeg har været involveret i fornylig krævede det et besøg i banken, da det åbenbart ikke bare kunne anmeldes via netbank. Dernæst krævede det 2 ture til postkassen med breve med underskrift. Og renterne af de penge, der godt nok kom tilbage, kan man skyde en hvid hund efter.

I stedet for at forsøge at pådutte os, at det er sikkert og nemt, så gør det dog sikkert og nemt i stedet for. Kreditkort er en meget gammel opfindelse, som har tjent os (og kreditkortfirmaerne) godt, men ærlig talt: man burde kunne finde på noget meget bedre i dag.

No comments: