21.4.07

Kan man flytte "Fjernsyn for dig" ?

Det burde egentlig være en grundlovssikret ret, at "Fjernsyn for dig" altid blev sendt når det var annonceret. Det er så bøvlet med unger, der hyler og skriger, når de skal se på en flok sygeplejersker og læger i stedet for "Kaj og Andrea".

Og jeg tror faktisk, at jeg har fundet den nemme løsning: Afskaf kongehuset. Ja, det kræver lige en grundlovsændring, men det kan vi tage på samme tid som den med "Fjernsyn for dig". Og så også lige noget med at sende sport på en anden kanal.

Se, det vil prins Christian og prinsesse Ingrid-Margrethe-Sofie-Amanda (eller hvad hun kommer til at hedde), og specielt også deres forældre, jo også få gavn og glæde af.